3 boligidéer til den kreativ boligejer

Af Boligjunkies - 20 Sep 2021

Det er en ganske særlig følelse at opnå drømmehjemmet. Dét hjem, som vi trives i og andre ser op til som et ideal for god indretning. Det kan dog nogle gange være svært at finde den rette inspiration, men bare rolig. Vi har samlet 3 gode og spændende råd. Her kommer de!

Skab en smuk terrasse eller altan!

En smuk altan eller terrasse kan sikre dig en sand firluftsoase! Her kan du slappe af, nyde et glas vin eller snakke med dine bedste veninder. Ydermere kan du få sol og D-vitaminer, hvilket er godt for humøret!

Vores bedste råd til en smuk altan eller terrasse består i at tænke i farver! Sommer og forår bør nemlig hylde de mange farver, som også ses i blomsterne på samme tid af året.

Til altanen eller terrassen skal du først vurdere, hvor meget plads du har. Dernæst skal du købe møbler, som passer størrelsesmæssigt til, så du har det rette basis-setup. Selv en lille altan kan sagtens få et kompakt bord og stole ind, så du kan nyde selskab.

Når du har møblerne på plads, så tænk i flotte puder og plaider, så du kan skabe komfort. Det er også her, du skal tænke i farver, da smukke tekstiler med farve og motiver kan skabe liv og atmosfære. Tænk også over opbevaring, så du f.eks. let kan tage en bakke med ud, dine yndlings magasiner eller andet.

Decideret dekoration er next step. Sørg for lys, lanterner og evt. en lyskæde. Dette hjælper med at skabe lys om aftenen og gør det på en meget mere hyggelig måde end en lampe kunne gøre det.

Sidst, men ikke mindst, skal du sørge for masser af planter og blomster. Det skaber liv og energi.

Huspynt

Det er sjovt. Vi har alle sammen en tendens til at glemme at udsmykke huset udenpå, men husker det altid indvendigt. På hjemmesiden https://thubalka.dk/ kan du se eksempler på vægure og på vejrhaner, som kan pryde det ydre af dit hjem. Hermed kan du skabe en særlig stil, som kun du har i nabolaget.

Det er sjove detaljer som disse, der er med til at adskille folk og signalere personlighed.

Badeværelset – det nye sted at indrette

Badeværelset er et af de områder, som vi ofte er relativt hurtige til at få indrettet. Men du kan med fordel skabe en hyggelig stemning derinde, som hjælper dig med at nyde aftenbadet og finde ro. Giv badeværelset hjemlig karakter ved at tænke i skåle og blomster i gode farver. Planter bør også høre sig til – især fordi de bryder med det ofte sterile look.

Et ekstra tip er at hænge billeder op! Badeværelset er ikke kun til rene vægge. Billeder udtrykker din personlighed og kan gøre en stor forskel i et rum.