3 gode tips til det perfekte børneværelse
Af Boligjunkies - 28 May 2022
Det kan være enormt hyggeligt at indrette et børneværelse, og det er også en rigtig god mulighed for en aktivitet, man kan lave sammen med barnet og give dem mulighed for at inddrage egne idéer og interesser. Her er nogle tips til, hvordan man kan gå til det store projekt.
Fokus på det funktionelle
Når man skal indrette et børneværelse, kan det være en rigtig god idé at tage højde for funktionalitet helt fra start. Et børneværelse behøver nemlig ikke handle om at være moderigtig eller ”perfekt”, det kan nærmere anses som et rum, der skal kunne sætte rammerne for leg, søvn og hyggestunder.
Du kan indrette funktionelt helt fra start, når du skal til at vælge gulve og vægge. Er du i tvivl om, hvilken type gulv, børneværelset skal have, kan du evt. se det store udvalg af gulve og tæpper her og få lidt inspiration. Nogle foretrækker gulvtæppe, som er mere skridsikkert for børn med fart på, hvor andre foretrækker et gulv af træ eller vinyl for at gøre rengøringen lettere. En anden idé til funktionel indretning kan være at finde en seng, som kan tilpasses i størrelsen, så den kan følge barnet gennem årene. Det sparer en del penge på længere sigt!
Hygge og tryghed
Tryghed er prioritet nr. 1, når det kommer til at skabe gode rammer for et barn. Indret et hyggeligt værelse, som man kan putte sig i, og indret gerne med dekorationer, som både inddrager barnets interesser og minder. Gode tanker og følelser, som del af indretningen, bidrager til barnets tryghedsfølelse.
Et rum til leg og fantasi
Der skal være plads til leg! Eksperimentér gerne med farver, dyr, figurer og former, så værelset bliver fantasifuldt. Et tip til legetøj er at finde opbevaring i børnehøjde, så de selv kan finde tingene frem, rydde op og organisere.