Blomster pryder både ved formelle og uformelle lejligheder
Af Boligjunkies - 18 Jul 2022
Ikke alle sætter pris på at få blomster, for du skal have vase klar til dem, og når der ikke er liv i dem mere, skal de smides ud. Men levende blomster spiller en vigtig rolle, når det kommer til at give et friskt udtryk i et rum. Og de er praktisk talt nødvendige, når du vil dekorere til bryllup, konfirmation eller begravelse. Og så vil der trods alt altid være nogle mennesker, der bliver glade af at få en buket.
Billige blomster er til at finde online
Blomster kan godt være dyre, men det er faktisk muligt bestille billige blomster med levering til den, du ønsker at forkæle med farverige og velduftende planter. Og nu er det ikke fordi, du bare behøver købe buketter, der skal stå i en vase, til de visner. For du kan sagtens bestille blomster til et kreativt projekt. Om sommeren kan du fx binde en blomsterkrans til håret, så at du er flot til sommerfester.
Blomster gør godt ved mange begivenheder
Blomster kan du også bruge til at lave en flot æresport, hvis du ikke synes godt om gran. Når du skal sige farvel til en afdød på behørig manér, er det også aktuelt at tage fat i en blomsterhandler, hvad end du er på jagt efter båredekorationer eller kondolencebuketter. Køber du blomster til bryllupper eller begravelser, er det ikke så vigtigt, at blomsterne holder sig længe. Men hvad hvis det er vigtigt?
Få det meste ud af en blomsterbuket
Vælger du at skubbe en buket i nogens favn, skal de vide, hvordan de får det meste ud af buketten. Vasen skal rengøres før brug, så de får fjernet mange af de mikroorganismer, der truer blomsterne. En blomsterbuket skal helst stå i postevand med blomsterernæring, hvilket du ofte får i en pakke, når du køber en buket. Så får blomsterne adgang til næring, der holder dem i live lige lidt længere.
Skær stilkene forneden, før du sætter buketten i vand
Stilkene bør før placering i vasen skæres over med en skarp kniv, så at blomsterne nemmere kan optage vand. Vær i denne forbindelse opmærksom på, modtageren ikke knuser stilkenes fibre, da det faktisk kan skade evnen til at optage vand. Når disse basale råd iagttages, får du (eller dem, du giver blomster til) mest ud af en buket. Så går der længere tid, før du står med nogle visne blomster.