De rette rammer for en god nats søvn

Af Boligjunkies - 24 Mar 2023

Soveværelset bør være et rart sted at være. Det er et rum, vi befinder os i, når vi har allermest brug for at slappe af, og lade op til den næste dag. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan dette er indrettet eller dekoreret, da det er det sidste vi ser, inden vi lukker øjnene om aftenen. Hvis det er længe siden, at du har gjort dig tanker om, hvordan dine soveværelsesomgivelser ser ud, så lad dette være dit tegn. Måske du skal ændre lidt på, hvordan væggene omkring dig ser ud.

Omgiv dig med beroligende farver

Et sted at starte, hvis du virkelig føler at der skal ske noget nyt, er ved at kigge på væggene. I lang tid har det været meget almindeligt, at alle vægge skal være hvide. Sådan behøver det dog ikke at være. Find en Jotun forhandler, så du kan få øjnene op, for de mange smukke farver, som du kan male dine vægge med. Det kan både være lidt rappe farver som blå og rød, eller over i de mere dæmpede jordnuancer som brun og beige. Føler du dig ikke helt så modig, men trænger væggene stadig til en klat maling, er det også altid en mulighed, blot at holde sig til det sikre hvide valg.

Vælg de rette gardiner

Når væggene er på plads, kan du vende dit blik mod vinduerne. Væggene skaber rolige rammer omkring os, hvoraf det er vigtigt, at de har en behagelig farve. På samme måde skal vinduerne sørge for at holde alt lys ude om natten, så vores kroppe kan få den tiltrængte søvn. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke gardiner du vælger. Sover du bedst, når det er helt mørkt, kan du passende vælge nogle mørke gardiner, som mørklægger hele værelset. Kan du godt lide en smule lys, kan lyse forhængsgardiner også være en mulighed.