Derfor er et havehegn en god idé

Af Boligjunkies - 29 Oct 2021

Det er de færreste haver, der ikke har enten et hegn eller en hæk – og det er der en rigtig god grund til. De er jo på en eller anden måde havens vægge, og ligesom væggene du har inde i huset, så tjener de ofte et formål.

Herunder kan du læse flere gode grunde til, at et havehegn er en god idé at anskaffe, hvis du ikke allerede har et, ligesom vi kommer med et godt råd, hvis du er på udkig efter et nyt et af slagsen.

Holder ting inde og ude

Et hegn har naturligvis flere store fordele, men en af de største er, at det holder ting inde i haven, og det holder andre ting ude af haven – hvilket ikke altid er tilfældet med en hæk.

Hvis du har børn eller husdyr, så er et hegn den allerbedste måde at sikre dig, at de ikke løber ud på vejen eller over i andre folks haver, hvilket ellers er en meget sandsynlig mulighed, da både børn og husdyr kan have en tendens til at udforske ting, mens man kigger væk i to sekunder.

På samme måde kan du også sikre dig, at der ikke kommer andre husdyr – eller for den sags skyld skadedyr – ind på din grund. De har det ofte med at kunne klemme sig igennem en hæk, men med et hegn slipper du for den problematik.

Det sikrer privatlivets fred

En anden stor fordel med et hegn er, at det er med til at sikre dig privatlivets fred. En have grænser ofte op til andre folks haver, til veje, stier eller lignende.

Derfor er der sikkert mange folk, der i løbet af dagen kan kigge direkte ind i din have, og det er ikke alle, der synes, at det er det sjoveste.

Vil man gerne have et havehegn, men man synes faktisk, at det er lidt træls, at man ikke selv kan se så meget over det, så er der naturligvis den mulighed, at man laver den øverste del af hegnet af glas.

Du behøves ikke at vedligeholde det

Sidst men ikke mindst er det muligt at købe et havehegn, som ikke skal vedligeholdes med slibning, træbeskyttelse, grunde og maling.

Flere vælger ikke at få hegn, fordi man ikke orker disse ting, men det er der altså ingen grund til, da visse havehegne klarer sig helt fint af sig selv.

Her slår det et havehegn igen hækken, som jo skal klippes til jævnligt for at se pænt ud – og lad os være helt ærlige, det er sjovere at bruge tiden på noget andet.