Fordele og ulemper ved skabsintegrerede emhætter

Af Heymedia Partners - 31 Jan 2022

At vælge den helt rette emhætte til dit nye køkken kan være et svært valg at træffe, for der er mange forskellige muligheder. En emhætte er typisk ikke noget, man skifter ud særlig tit, så derfor er det et valg, der helst skal velovervejet. Skal du have ny emhætte og er ved at researche, er du kommet til det helt rette sted. Her kan du nemlig læse om fordelene og ulemperne ved at have en skabsintegreret emhætte

Pladsbesparende løsning

En skabsintegreret emhætte er, som navnet antyder, integreret i et skab i køkkenet. Det betyder, at de næsten ikke er synlige og ikke tager særlig meget plads, hverken visuelt eller pladsmæssigt. Dette er også en af de store fordele ved den type af emhætte, for den er især velegnet til de små køkkener, hvor der ikke er meget ekstra plads at tage af. I det lille eller mellemstore køkken kan en væghængt emhætte komme til at se meget stor og klodset ud, og i sådanne tilfælde bør man måske overveje en skabsintegreret emhætte. Det vigtigste er at undersøge, om emhætten har de rigtige dimensioner, inden man køber den, for er emhætten for lille i forhold til kogepladen, vil den ikke nødvendigvis filtrere osen og dampen fra madlavningen tilstrækkeligt.

Effektivitet og sugeevne

Når nu en skabsintegreret emhætte er så velegnet til små og mellemstore køkkener, er en ulempe ved dem desværre, at de ikke er særlig velegnede til store køkkener eller til køkkener, som er åbne ud mod andre rum, for eksempel stuen. Dette skyldes, at emhætten gerne skal kunne filtrere luften i hele køkkenet, og det har en skabsintegreret emhætte sjældent den nødvendige ydeevne til, hvis man har et stort køkken eller et køkken, som er en del af et andet stort rum. Vælger man en skabsintegreret emhætte med en meget høj ydeevne i et stort køkken, kan man risikere, at den støjer meget og har et højt energiforbrug. Valget af emhætte bør derfor hænge sammen med overvejelser omkring størrelsen på køkkenet.

Udtræksemhætte

En skabsintegreret emhætte kan være en komfortabel løsning i dit køkken, fordi du har muligheden for at vælge en emhætte, der kan trækkes ud, når du bruger den og skubbes ind igen, når den ikke er i brug. Det sparer ikke bare plads i dit køkken, det betyder også, at dampen fra madlavningen bliver suget direkte ind i emhætten og ikke siver uden om emhætten i stedet for.