Forny hjemmets vægge: Sådan gør du
Af Boligjunkies - 20 Aug 2021
Trænger væggene i din bolig til en kærlig hånd? Så er du landet det helt rigtige sted. I denne guide får du nemlig en række gode råd til, hvordan du kan forny hjemmets vægge på simpel vis og ende ud med et resultat, der kan friske boligen markant op.
Reparér eventuelle huller og revner i væggene
Er der huller flere steder i væggene rundt omkring i hjemmet fra væghængte møbler eller billedrammer? Så gør du klogt i at reparere disse og andre lignende skavanker på væggene, inden du går i gang med at gøre yderligere. Det gør væggene mere indbydende at se på, og væggene bliver samtidig klar til at blive malet på efterfølgende, hvis du ønsker det.
Grib malerpenslen og giv væggene en klat maling
Det kan ikke undgås, at malingen på væggene med tiden vil falme og fremstå kedelig og mat. I det tilfælde er der ikke det, en ny klat maling ikke kan klare. Så hvad venter du på? Grib fat i malerpenslen og frisk væggene op med en klat maling. Hvis du har lyst til at friske din bolig yderligere op, kan du gå med en anden nuance eller kontrastfarve på en eller flere af væggene i din bolig.
Synes du, malertjansen er kedelig, og holder det dig fra at male væggene? Du kan med fordel gøre opgaven lidt sjovere ved at lytte til interessante lydbøger, imens du maler.
Investér i pynt og billeder, der kan pryde væggene
Er væggene i dit hjem helt nøgne? Så er det forståeligt, hvis du synes, at der mangler liv og spænding i indretningen. Du kan heldigvis komme rigtig langt ved at investere i pynt, hylder eller billeder, der kan pryde dine vægge. Det gør indretningen mere inspirerende, og du får noget spændende at se på, når du går rundt i dit hjem.