Fyld haven op med hygge

Af Boligjunkies - 19 Apr 2022

Ordet hygge er en integreret del af det danske ordforråd og den danske kultur. Det er efterhånden blevet verdenskendt, da det er nærmest umuligt at oversætte den præcise betydning. Hygge er på mange måder blevet et helt fænomen i sig selv på internationalt niveau. Vi danskere er nemlig gode til at hygge os, og det er uanset sæsonen. I vinterhalvåret hygger vi i stuen med varm kakao, og når sommeren rammer nyder mange at søge i haven for at hygge om bål eller kortspil. Hvis du vil have inspiration til at skabe hyggelige omgivelser i haven, så læs med i artiklen nedenfor.

Komfort skal der til

En af de vigtige forudsætninger for hygge er helt afgjort et element af komfort. Det er nemlig essentielt at være godt tilpas, så man kan slappe af og sprede god stemning. For at opnå dette kan du blandt investere i gode havemøbler, hvor man kan læne sig op ad udendørspuder for at sidde blødt. Dette er oplagt til en hyggelig sommeraften, hvor man har inviteret gode venner til grillhygge. Indfør komfortable elementer på en måde, der komplimenterer din have og din stil for optimale resultater.

Lys og varme til ethvert behov

Hyggestemning kan være mange ting, men ét aspekt der ofte associeres med hygge, er en bestemt belysning og behagelig temperatur. Det kan ofte leder tankerne hen på stearinlys, tæpper – og når det kommer til udendørs hygge, så er varmelamper også oplagte. Dette gælder især, hvis temperaturerne udenfor ikke er helt tilstrækkelige, da en varmelampe lige kan give det ekstra skud varme, man trænger til. Desuden er belysningen med til at sprede god energi, da det er afdæmpet og dermed ikke kraftigt for øjnene at se på. Hyggen opnås især når ens behov er dækkede ind, så man hverken fryser, er utilpas eller ikke har optimal belysning omkring sig.