Giv din stue nyt liv

Af Boligjunkies - 29 May 2021

I lang tid har det været normen at have helt hvide vægge i hele huset. Hvide eller lyse vægge giver et god lys og gør rummet større, men på det seneste har der været andre tendenser, der også har vist sig i boligindretningen. Her gælder det, at det kan se rigtig godt ud, hvis man vælger at male en enkelt væg i en kontrastfarve, så rummet får en helt anden dybde, og du har muligheden for at lege med indretningen på nye måder.

Ved at bruge en mørk grå eller en mørkeblå vægmaling kan du skabe et område i rummet, der kan bære helt andre elementer. Med lyse møbler i området vil det virkelig stå flot ud, og med en skarp kant op mod en hvid væg vil hele stuens udtryk ændre sig. Der er forskel på hvor høj glans, man vælger at have sin maling med, og der er charme ved maling både med relativt høj glans og med helt matte vægge.

Mal det ordentligt

Når der er tale om store flader, der skal males, er det vigtigt at have styr på teknikken. Man kan male nok så mange lag, men hvis ikke der er benyttet en ordentlig primer på forhånd, så nytter det ikke noget. Primeren dækker utroligt godt og skaber grundlag for, at man kan påføre almindelig vægmaling ovenpå. Det kræver formentlig et par lag, når man går fra en hvid væg til en mørk, og det er derfor en rigtig god idé at tjekke efter, hvor mange kvadratmeter, de enkelte bøtter med maling rækker til.

Er det i et vådrum som for eksempel et badeværelse, du skal male, er du nødt til at vælge maling, der er udviklet specielt til det, da der her er helt andre krav til, hvilke omgivelser det er, malingen skal kunne binde i.