Annonce-banner

Gode råd til jer, der gerne vil flytte sammen

Sponseret indlæg

26. oktober 2021

Har du fået nye boligdrømme, som du skal til at dele med din bedre halvdel, ven eller familiemedlem? Her finder I en guide til nogle gode råd, I med fordel kan tage med i jeres overvejelser.

Sådan finder I et godt hjem

Der kan være mange drømme på tegnebrættet. Tænk over jeres behov for fx kvadratmeter, beliggenhed og lign. Dertil kommer selvfølgelig budgettet. Har I lyst til at flytte ind i et nyt hus, eller har I hænderne skruet godt på til et par renoveringsprojekter?

Når I starter jagten på jeres drømmebolig, har I måske allerede tænkt på, hvilke lokalområder I drømmer om at bo i. Gå på opdagelse i nabolagene, så I kan få en idé om, hvad kvarteret har at byde på, og om det lever op til jeres forventninger.

Ved at tage til forskellige åbent hus-arrangementer kan I få et indtryk af de forskellige huse på markedet. Og det kan være, I falder over et hus, der matcher jeres ønsker. Så er det bare med at få fat i ejendomsmægleren.

Få styr på det praktiske

Har I allerede fået fingrene i jeres drømmebolig? Når man har fundet et godt hjem sammen, så er der nogle praktiske ting, der er gode at få på plads. Det kan fx være:

  • Underskrive købsaftale
  • Opsigelse af lejebolig eller salg af bolig
  • Evt. udarbejde samejekontrakter. Du kan læse mere om samejekontrakt her
  • Forsikringer
  • Adresseskift
  • Flytning. Tag stilling til, om I skal flytte selv eller med en flyttemand.

Dagligdagen sammen

Når man flytter sammen, er der nogle ting, der er værd at overveje, når hverdagen skal i gang.

Hvordan fordeler I huslige opgaver som rengøring, madlavning, indkøb? Måske skal I hjælpes ad med de forskellige projekter, eller også kan det være en hjælp med madplan, indkøbslister og måske en ugentlig rotation af de praktiske gøremål.