Gør-det-selv tag: Skal du gå i gang med det hele selv?

Af Boligjunkies - 08 Apr 2021

Skal du have et nyt tag – og overvejer du at gå i gang med det selv? Så skal du læse med her. Vi har i denne artikel fokus på både fordele og ulemper ved et gør-det-selv tag, så du kan få et godt indblik i, om det er en god idé at gå i gang med at lægge et nyt tag helt selv.

Fordele

Den helt store fordel ved at montere et nyt tag selv er, at du kan spare rigtig mange penge på det. Det er nemlig håndværkernes løn, der er den største post, når du betaler for at få lagt et nyt tag – og den udgift kan du spare helt væk ved at lægge taget selv. Hvis du samtidig har nogle kammerater, der også har hænderne godt skruet på, kan du jo være, at du kan få lidt hjælp til at lægge taget og betale med et par øller og pizza. Her er der faktisk rigtig mange penge at spare – men det kræver altså, at du selv kan finde ud af det og ved, hvad der skal gøres.

Du kan købe alle materialer og værktøjer i dit lokale byggemarked, og så kan du gå i gang med projektet, når du har tid – og hvis du ikke er helt sikker på, hvad du har brug for, kan du også få kyndig vejledning og rådgivning til det bedste materialer i forhold til prisen. Det kan også sikre, at du rent faktisk sparer penge på materialerne i sidste ende.

Ulemper

Selvom det kan være fristende at gå i gang med at lægge taget selv og spare de lønningskroner, er der dog nogle ting, du skal være opmærksom på først.

Du skal have styr på alle love og regler i forbindelse med lægning af nyt tag. Hvis du ikke har det, kan du simpelthen risikere, at det hele skal rives ned, simpelthen fordi du ikke har søgt om de rette tilladelser – og det kan blive en meget dyr fornøjelse. Du skal derfor huske at læse op på alle love og regler, der kan komme i spil, når du lægger dit tag selv. Hvis du dog i stedet vælger professionelle til at lægge dit tag, kan du vide dig sikker på, at de har styr på alle love og regler.

Du kan risikere, at forsikringsselskabet ikke vil dække eventuelle tab, hvis du ikke har monteret taget korrekt. Hvis du har bygget taget selv, vil forsikringsselskabet undersøge, om du har gjort alt efter bogen. Du kan derfor risikere en del besvær med forsikringsselskaber, hvis du selv har monteret taget end hvis det var håndværkere, der havde stået for det. Hvis du benytter professionelle håndværkere, vil det nemlig i stedet være deres forsikringsselskab, der håndterer eventuelle fejl og mangler ved dit tag.

Du har heller ikke adgang til håndværkerfradrag, når du vælger at lægge dit tag selv. Håndværkerfradraget er nemlig skruet sammen på den måde, at du kun kan få fradrag på arbejdstimer af en håndværker.

Hvis du ikke selv er tagdækker, er det altså en god idé at lade professionelle tagdækkere stå for at lægge dit tag. Så er du sikker på, at alle love og regler bliver fulgt, at forsikringen dækker ved eventuelle fejl og mangler – og du får også mulighed for at gøre brug at dit håndværkerfradrag.