Har du for høj luftfugtighed i hjemmet?

Af Boligjunkies - 31 Aug 2021

Flere risikerer at have for høj luftfugtighed i hjemmet, uden at de selv er klar over det. Der kan være flere faktorer, som resulterer i for høj luftfugtighed, og det er værd at gennemgå disse. For høj luftfugtighed i hjemmet kan nemlig resultere i helbredsmæssige problemer, men også alvorlige langsigtede problemer for dit hus.

Hvordan ved man, at luftfugtigheden er for høj?

Det kan være svært at vide om luftfugtigheden er for høj, da det naturligvis ikke kan ses med det blotte øje – i hvert fald ikke, hvis man ikke ved hvad man skal kigge efter. Der kan nemlig være visse visuelle ting, som måske burde få advarselslamperne til at blinke i retning af en ny badeværelsesventilator. Hvis der sidder kondensvand på køligere overflader, som f.eks. vinduer eller spejle, kan det være en god ide at undersøge dette nærmere. Du kan særligt kigge efter dette i værelser, uden ventilation, som f.eks. en badeværelsesventilator. Opstår problemet dog også i badeværelset, er det vigtigt at huske at En ventilator til badeværelset kan hjælpe med fugt i boligen generelt. Fugten kan også vise sig ved synlige pletter på væggene. Hvis dette er tilfældet, kan du undersøge nærmere, om malingen på væggene er begyndt af skrælle af. Dette kan nemlig være et tegn på fugt på indersiden, som gør at malingen løsner sig. Ofte vil du ikke kunne lugte en for høj luftfugtighed, hvis du befinder dig meget i huset. Læg derfor mærke til, om du oplever en muggen luft når du træder ind i huset, efter at have været væk i et stykke tid.

Konsekvenser ved for høj luftfugtighed

Helbredsproblemer som kan opstå tæller bl.a. allergi, astma og i sjældne tilfælde endda langsigtede problemer med lungerne. Derudover kan der opstå svampe i hjemmet, som beskadiger træet og forringer husets generelle værdi. Hold derfor altid øje med fugt!