Indret haven efter solen

Af Boligjunkies - 31 Aug 2021

Selvom kalenderen siger efterår, så kan solen stadig være skarp. Herhjemme i Danmark får vi også flere og flere soltimer i løbet af vinterhalvåret. Derfor kan det også være en god idé at tænke solen ind i indretningen af haven. Men hvornår gør man lige præcis dette? Læs med herunder hvor vi kommer med nogle gode tips og tricks.

Søg ind i skyggen
Nogle gange kan det være en god idé at søge ind under skyggen hvis der skal læses en god krimiroman eller nydes en lækker middag. Dette kan gøres via solafskærmning på terrassen. På denne måde kan man altid søge ind på skyggen, når man har fået for meget sol til kroppen. Køb derfor gerne en parasol eller markise, som du vil få utrolig meget glæde af hele året rundt. Det kan både være en parasol, som står et fast sted på terrassen eller en som du kan flytte med rundt i hele haven.

Det mest populære valg er at have en sydvendt terrasse, som giver flest soltimer i løbet af dagen. Men på de meget solrige og varme dage, som vi også får i løbet af efteråret, der kan den sydvendte terrasse hurtigt blive alt for varm. Derfor er det en rigtig god idé at investere i en parasol, som kan skærme for den stærke sol.

Den heldige ejer af en køkkenhave?

Hvis du allerede er ejer af en køkkenhave eller går med tanker om at anlægge en, så er det vigtigt at tænke solen med ind i ligningen. Dine grøntsager og krydderurter skal nemlig gerne have en masse sol for at gro – det anbefales at der minimum skal være seks timers direkte sollys på køkkenhaven i løbet af dagen. Placer derfor ikke køkkenhave lige under havens store træer, som skygger for dine nyplantede løg og kartofler.