Læs her, hvordan du vælger de rette gulvklinker

Af Boligjunkies - 24 Jun 2022

Gulvet er det væsentligste element i boligindretningen. Det skyldes, at gulvet udgør basen for alle rum. Der er ikke et eneste rum, der er et gulv foruden. Desuden fylder gulvet hele rummet, og man lægger med det samme mærke til det, når man træder ind ad døren. Derfor betyder det meget, at du vælger rigtigt.

Vælg størrelse med udgangspunkt i rummets størrelse og ønskede udtryk

Gulvklinker fås i mange størrelser. Det er selvfølgelig, fordi folk har personlige og forskellige præferencer. Derudover varierer det, hvilken størrelse af gulvklinker der passer til et rum afhængigt af, om det er stort eller småt. Er du ikke gulvklinkeekspert, ved du ikke nødvendigvis, hvilken størrelse der passer til hvad.

Til små rum med minimal plads er store klinker ideelle. Dermed skaber du en illusion af, at rummet er større, end det faktisk er. Til store rum kan store klinker også fungere udmærket. De sørger for, at der ikke opstår et kaotisk udtryk. Små klinker til store rum er dog også et fornuftigt valg. Hvis den generelle indretning er ganske simpel, kan de bidrage til et mere levende billede.

Hvilken farve skal klinkerne have?

Gulvklinker kan du købe i adskillige farver. Du kan vælge at gå med den klassiske enten grå, sorte eller hvide klinke. Du kan også vælge at være mere modig med farvede klinker. Tiltaler ingen af de idéer dig, er det muligt, at et ternet gulvmønster vil imødekomme dine ønsker. Et gulv med skaktern er med til at skabe uro og et personligt udtryk. Du kan selv vælge, hvorvidt skakternene skal ligge på skrå eller flugte lige med væggene.

Vær opmærksom på fugefarven

Får du lagt klinkerne med et minimalt mellemrum til fugen, kan du vælge en diskret fugefarve. Dermed vil det næsten skjules, at de ikke ligger helt tæt. Det skaber ro. Vælg derfor fugefarven med omhu.