Annonce-banner

Rejsegilde på ny JUAL produktionshal

Sponseret indlæg

5. december 2022

Pladsproblemer er en udfordring som har stået på i længere tid, og efter flere år med vækst er pladsen igen blevet for trang, og derfor har vi været nødt til at leje lagerlokaler ude i byen til opbevaring. Men med denne udvidelse er det muligt igen at flytte alle virksomhedens aktiviteter hjem. Udvidelsen vil omfatte en 4.000 m2 stor produktions- og lagerhal inkl. Læsseramper.

I forbindelse med udvidelsen er flere omkringliggende matrikler opkøbt, og planen er, at fremtidig udvikling skal ske i industriområdet i Klakring, Juelsminde.

Paradoksal timing, men velovervejet investering

Timingen kan virke lidt paradoksal i forhold til den usikkerhed der præger verdensmarkedet pt. med energikrise, krig og inflation. Pladsmanglen gør dog, at vi ikke kunne vente med udvidelsen, og denne investering skal styrke virksomheden på sigt. Optimismen får ny næring med denne udvidelse, da det giver nogle unikke muligheder for lageropbevaring, produktionsmuligheder etc.

En investering i fremtiden

Den nye store hal skal danne ramme om effektivisering af vores produktionsapparater, automatiserer en del af processerne samt give vores dygtige medarbejdere endnu bedre arbejdsvilkår. Udvidelsen skal være med til samle alle vores aktiviteter omkring udvikling, salg, produktion og distribution af vores membranintegrerede produkter.

Med kraftig investering i automatisering- og nyt udstyr for at optimere arbejdsprocesser, men som den ser ud lige nu, er pladsen ikke til at det, vi gerne vil. Udvidelsen er derfor en forudsætning for, at vi kan fortsætte vores vækst. Besøg Jual.dk her.

Rejsegilde med stor succes

Pølserne var på grillen, fadøllene var kolde og kransen pyntede på toppen af det nye byggeri. Fredag d. 2. december var der inviteret til rejsegilde, og mange trodsede kulden og mødte op til en pølse, øl og flotte taler. Samarbejdet mellem arkitekt, bygherre og håndværkere blev hyldet, samtidig med at der var mulighed for at få sig et kig i den nye flotte hal.