Sådan finder du de perfekte havemøbler til din have

Af Boligjunkies - 25 Mar 2021

Ligegyldigt hvor stor din have er, pynter et par fine havemøbler altid. Ikke nok med at havemøbler pynter, så sørger de også for, at du altid har et godt sted at sidde, når det er godt vejr. Men hvilke havemøbler skal du vælge til netop din have?

Saml din familie om et stort havebord

Hvis du har en forholdsvis stor have, har du også plads til nogle store havemøbler. Derfor kan du f.eks. investere i et stort havebord med tilhørende havestole til, så du har plads til at samle din familie eller dine venner, når det bliver vejr til det. Det er perfekt med et havebord og havestole, hvis du elsker at holde grillaftener eller elsker at samle dine venner til en kold cocktail på sommeraftener.

Der er plads til en del mennesker omkring et havebord, men det fungerer også rigtig fint, hvis du vil sidde alene og nyde din frokost el.lign.

Vælg et afslappende loungesæt med bløde puder

Hvis du har en mellemstor have eller blot foretrækker en mere afslappende form for havemøbler, så kan du vælge et lille loungesæt, som f.eks. består af to små sofaer, nogle bløde hynder og et lille bord. Du kan få loungesæt i forskellige størrelser, så du kant nemt tilpasse det til størrelsen på din have.

Et loungesæt er god løsning, hvis du leder efter nogle rigtig komfortable og behagelige havemøbler, hvor du kan læne dig tilbage.

Slap af i en liggestol eller hængekøje

Hvis du har en lille have, har du ikke plads til de helt store møbler, men hvis du alligevel har plads til noget, kan du f.eks. vælge en liggestol eller hængekøje. Det er helt perfekt, hvis du leder efter et møbel til din have, som du kan bruge alene på dage med dejligt vejr.