Sådan gør du dit hus mere ”grønt”
Af Boligjunkies - 25 Nov 2021
I en tid hvor der er så stort fokus på klima og bæredygtighed, har de fleste efterhånden indset, at ansvaret ikke udelukkende ligger på de store virksomheder, men også handler om at man som individ, tager ansvar for hvordan man behandler miljøet. Der findes forskellige ting man kan gøre, når det kommer til at gøre sit hus ”grønnere” og mere klimavenligt. I denne artikel kan du læse mere om nogle af de ting du kan gøre.
Skift til en varmepumpe
Et godt sted at starte, når det kommer til at gøre sit hus mere bæredygtigt og klimavenligt, er ved at skifte til en anden varmekilde. En varmepumpe er en god og bæredygtig løsning, da den anvender luft til at varme dit hus op med. Det vil sige at den genbruger noget, der allerede eksisterer og dermed undgår at udlede oveni det allerede eksisterende. Man kan endda få tilskud fra kommunen, ved at skifte til en varmepumpe, så der ikke rigtig nogen undskyldninger, andet end dovenskab.
Installer et pileanlæg
Hvis man af den eller anden grund, udleder en masse spildevand fra sit hus eller sin ejendom og har brug for en kloakløsning, så kan man med stor fordel, skifte til et pileanlæg til at rense vandet. Et pileanlæg opsamler blandt andet mikroplast, patogener og medicinrester, og sørger for at 0% bliver ledt ud i naturen og dermed er med til at forurene.
Spar på vand og strøm
Hvis man ikke har økonomi til de helt store og bæredygtige løsninger, så kan man gøre meget, alene ved at skifte alle sine elpærer til LED, samt spare på strømmen generelt, ved at huske at slukke de enheder man ikke bruger. Derudover kan man også gøre en del, ved at spare på vandet. Tag korte bade, lad være med at lade vandet løbe når du vasker op og prøv generelt at tænke over hvordan du bruger dit vand. Det samme gør sig gældende for dit varmeforbrug. Undgå at lade radiatorerne stå på det højeste niveau og lad være med at lufte ud, mens der er varme på. Så undgår du også at få en stor ekstraregning.