Sådan gør du, hvis strømmen går derhjemme – eventuelt kontakt en elektriker for råd

Af Boligjunkies - 06 Apr 2022

Står du mit i en strømafbrydelse? Du kan med fordel kontakte en elektriker med døgnvagt og høre med dem om det er noget som du selv kan gøre, de fleste elektrikere plejer at være behjælpelige og komme med gratis råd via telefon, hvis du står i en akut situation, hvor du oplever problemer som f.eks. ingen strøm. Læs også her i denne artikel og få to råd om hvad du kan gøre ved en eventuel strømafbrydelse.

Nogle gange stopper strømmen pludseligt med at virker derhjemme. En almindelig årsag til strømafbrydelser er, at elnettet er blevet beskadiget af vind og vejr, tekniske fejl eller et uheld som gravearbejde. Men afbrydelsen kan også skyldes, en sprunget sikring i din el-tavle, eller at HPFI-relæet bliver ved med at slå fra. Det sidstnævnte kan du selv rette op på, hvis det er derfor strømmen et stoppet med at virke.

1. Tjek om strømmen kun er gået hjemme hos dig

Tjek, om strømafbrydelsen kun er i dit hjem. Er lyset tændt i opgangen eller inde hos naboen, så kan der være en el fejl i din bolig. Tag et kig i din el-tavle som kan være placeret forskellige steder i dinboligen, det mest almindelige er at el-tavlen er placeret gangen, kælderen eller i et teknik rum.

Find ud af, hvilken type af el-tavle du har:

Automatiske sikringer, har knapper, såkaldte vippesikringer, der “falder ned”, hvis anlægget bliver overbelastet. Her finder du også HPFI-relæet. Automatsikringer går ikke i stykker, de slukker bare for strømmen.

Ældre el-tavler, med såkaldte “smeltesikringer” er mest almindelige i ældre boliger. I tilfælde af strømsvigt går sikringen i stykker og skal derfor udskiftes.

Læs mere: Skift sprunget sikring selv i gammel el-tavle

2. Tjek om strømmen er gået i hele dit lokalområde eller kun på din gade

Hvis det kun er dig eller nogle få naboer, der har strømafbrydelse, så ring til dit elnetselskab og meld fejlen, så hjælper de dig. Ellers kan du gå ind på Google og søge efter ”Strømafbrydelse (dit område)” og på den måde få mere info omkring hvad du skal foretage dig.