Sådan kan du give dit hus nyt liv
Af Boligjunkies - 18 May 2021
Når man har boet et sted længe, kan det hurtigt komme til at se kedeligt og knap så indbydende ud – især hvis man løbende har skullet finde nye opbevaringsmuligheder for at få plads til den voksende familie. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at få dit hjem til at føles nyt og indbydende igen. Vi har her samlet 3 gode råd til, hvordan du kan give dit hus og hjem nyt liv.
Mal i en ny farve
Det kan lyde meget simpelt, men en gang maling kan faktisk gøre en verden til forskel – både indendørs, men så sandelig også udendørs. Det behøver ikke at være i alle rum, men blot der hvor der lige trænger og eventuelt der, hvor det ville give mening at prøve en ny farve af. Det kan også være en idé blot at male en enkelt kontrastvæg i hvert rum. Det kan give lidt farve og spil i rummet. Hvis du har et hul i budgettet til det, er der altid en god idé at hyre professionelle malere, da det altid giver det bedste resultat. Vi anbefaler her dette malerfirma: http://vimaler.dk/.
Skift møblerne ud
Hvis du virkelig trænger til forandring, kan det være en god idé at gå på jagt efter nye møbler. De centrale møbler i stue, køkken og spisestue er en stor del af indretningen, så hvis du gerne vil skabe et helt nyt rum, kan det være en idé at skifte f.eks. spisebord, sofa ud med nogle nye. Du kan f.eks. sælge dine gamle møbler og købe nyt – eller du kan skifte til nogle brugte møbler. Det behøver jo ikke være nyt for at give indretningen nyt liv. Det skal bare være nyt for dig. Det er samtidig den bæredygtige løsning.
Skab liv med de små detaljer
Hvis du hverken har tid eller råd til at foretage de helt store udskiftninger og opdateringer i hjemmet, er der dog stadig en del, du kan gøre for at skabe nyt liv. Du kan f.eks. købe lidt nye planter, skifte plakater og malerierne ud eller købe nye puder eller plaider. De små detaljer kan give din eksisterende indretning et helt nyt udtryk – og endda for små penge, hvis du vælger at gå i genbrugsbutikker.