Sådan kan du spare på dine husrelaterede udgifter
Af Boligjunkies - 18 Nov 2022
Det bliver dyrere og dyrere at leve, men det betyder ikke at det nødvendigvis er helt umuligt. Mange ting kan man faktisk gå ind og gøre noget ved helt selv, uden at det skal kræve alt for meget. Andre ting er mere omfattende, men batter også mere i sidste ende. Her får du lidt inspiration til at spare på både din varme-, el-, og vandregning fremadrettet.
Varme
Det første man kommer på når det handler om at spare på varmen, er at sætte temperaturen lidt ned indendørs. Hvis man eksempelvis har radiatorer, kan man sætte temperaturen et par grader ned, og derved sparer penge. En af de lidt mere omfattende ting man kan gøre for at spar på varmeregningen, er at efterisolere eksempelvis sit loft, hvis man bor i et gammelt hus. Det vil gøre det nemmere og billigere at varme huset op, og holde på varmen.
Elektricitet
Vigtigst og nemmest af alt når det kommer til elektricitet, er at slukke lys. Der er meget lys, man har til at stå tændt fuldstændig unødvendigt, eksempelvis når man har forladt et rum. Ved at gøre en bevidst indsats for at slukke lyset hver gang man forlader et rum, eller sørge for at alt er slukket inden man forlader huset, kan man spare penge på elregningen. Det gælder for elektriske apparater, som eksempelvis fjernsyn og computer, de samme regler som for at slukke lys – tag dem ud af stikkontakten når de ikke er i brug.
Vand
Når det kommer til vandregningen, lægger de fleste udgifter ved badeværelset og vaskerummet. Især bruges der meget vand på at tage bade, men eksempelvis et brusebad bruger i gennemsnit meget mindre vand end et karbad gør. Dertil kan man til bruseren kæbe en ’sparebruser’ der bruger en formindsket mængde vand i minuttet. Slutteligt kan man slukke for vandet, når man sæber sig ind.