Skab en hyggelig og afslappet indretning med disse tips

Af Kevin - 07 Jul 2021

Dit hjem skal være et sted, hvor du føler dig rigtig godt tilpas og har mulighed for at slappe af. Derfor er en hyggelig og afslappet indretning også helt oplagt.

 

Hvis du har brug for tips til at skabe det, så får du netop det her.

 

Brug flere små lamper i din indretning

 

Hvis der er noget, der virkelig er med til at afgøre stemningen i et rum, så er det valg af lamper og belysning. Når du går efter at skabe en hyggelig atmosfære, så er det ofte en fordel at vælge flere små lamper i stedet for én stor ovenlyslampe. Flere små lamper rundt omkring i et rum giver en behagelig og varm belysning. Når du vælger lamper, er det både en mulighed at vælge pendellamper, standerlamper, bordlamper m.m. Når du kombinerer flere forskellige, skaber det den hyggelige stemning.

 

Det kræver dog også, at du vælger nogle pærer, der har en varm tone fremfor kold. Det handler dog om at finde en balance, for det er heller ikke altid rart med en alt for varm belysning. Hvis du har nogle bordlamper, der f.eks. kræver batterier i stedet for strøm, så find aa batterier her.

 

Find et flot gulvtæppe

 

Hvis du har et rum, der virker lidt tomt og kedeligt, så er det ikke det mest hyggelige. Derfor hjælper det rigtig meget at tilføje et gulvtæppe. Et gulvtæppe giver nemlig noget fylde og varme til et rum. Når du lægger et stort gulvtæppe ud, så virker dit rum pludselig ikke lige så tomt.

 

Desuden findes der så mange flotte gulvtæpper, så det er også noget, der helt enkelt pynter i dit hjem. Et gulvtæppe er behageligt at træde på, hvilket også giver noget til den hyggelige indretning. Det kræver blot, at du finder et gulvtæppe, der falder i din indretningssmag.

 

Fyld dit hjem med farverige planter

 

Blomster og planter er i dén grad noget, der er med til at give stemning og hygge til et hjem. Det giver noget liv, som ingen andre ting gør på samme måde. Det er så nemt at finde nogle flotte planter og placere dem rundt omkring i dit hjem, så der er ingen grund til ikke at gøre det.

 

Hvis du ovenikøbet finder nogle flotte urtepotteskjulere og vaser, så pynter dine planter og blomster kun endnu mere i dit hjem.