Skal du lægge nyt ståltag? Bliv klogere på stålplader her
Af Boligjunkies - 23 Jul 2021
Stålplader er blandt de bedste løsninger til tag og facader, og det er der flere grunde til. Som noget af det første er stålplader nemme at skære ud i den form, du har behov for. For du bruger slet og ret bare en pladeskærer (også kendt som en pladenipler) til at give pladerne en ønsket længde og bredde. Disse skærere virker endda uden at sætte et flammehav i omløb, så proceduren er genefri.
Mere modstandsdygtige over for vejrlig end andre tagbelægninger
Andre fordele ved stålplader til tag og væg, som du finde udvalg i her, tæller deres evne til at modstå regn, sollys og blæst bedre end visse andre tagbelægninger. Ikke at stålplader holder evigt, men de hverken smulder eller slår sprækker så let som fx tagsten. Desuden er stålplader nemme at montere – faktisk kan det ofte gøres af en lægmand, når bare vedkommende følger sin montagevejledning.
Stålplader til tag og væg i alle RAL-farver
Du kan desuden få dine stålplader i forskellige farver, faktisk alle de mange RAL-farver. Ved du ikke, hvad RAL er, er det er farvesystem med over 200 forskellige nuancer. Så du behøver ikke stille dig tilfreds med gængse metallisk grå stålplader. Du kan give maskinhusets, staldens eller værkstedets tag eller facade en mere rig og markant farve, hvis du lyster. Altså får du meget inden for stålplader.
Glem ikke taginddækninger, når du lægger nyt ståltag
Hvis du lægger ståltag, skal du selvfølgelig også se på taginddækninger, hvis funktion er at blive lagt omkring tagvinduer, skorsten og andre steder for at forhindre vands gennemstrømning. Hvad angår taginddækning, har du flere produkter at vælge fra. Vindskeder, vandnæser og sålbænke er blot tre eksempler. Ved taglægningen er ting som tagrender, tætninger og lægter også relevante at skele til.
Som sagt kan arbejdet ofte udføres af lægmænd, men planlæg dit projekt med en fagperson.