Annonce

Top 5: Mest holdbare gulvtyper

Sponseret indlæg

23. juli 2021

Når emnet er hvor holdbart et gulv er, så er der flere faktorer, der spiller en rolle, hvor den primære er slidstyrken. Her kan du se et bud fra FlotteGulve.dk på 5 gulvtyper, du kan forvente at have glæde af i mange år frem i tiden.

Trægulve

Trægulve hører på ingen måde til blandt de mest slidstærke gulve og kræver generelt en hel del pleje, hvis du ønsker at bevare gulvet flotte udseende. Når gulvtypen alligevel hører hjemme på en liste over de mest holdbare gulve, så skyldes det at trægulve som den eneste gulvtype kan afslibes og gives en ny overfladebehandling, hvor ved gulvet får et nyt liv. Denne egenskab gør også at trægulve ofte har meget lange garantier. Hvor ofte et trægulv kan afslibes afhænger af, hvor tykt et slidlag gulvet har. Jo tykkere et slidlag jo oftere vil gulvet generelt kunne slibes. Er gulvet et massivt trægulv, vil gulvet kunne slibes en del gange.

Klinker

Leder du efter et meget slidstærkt og holdbart gulv, så er en keramisk klinke et fremragende bud. Et klinkegulv er nemlig både yderst slidstærkt og er samtidigt nemt at rengøre og pleje, derfor vil du kunne have fornøjelse af dit klinkegulv i rigtigt mange år. Klinkegulve vil også ofte primært blive skiftet fordi moden har ændret sig eller man bare har lyst til noget nyt og ikke fordi, gulvet rent faktisk er slidt. Vælger du en blankpoleret klinke, skal du dog være opmærksom på, at den med tiden kan miste lidt af sin glans.

Vinylgulv med kliksystem

Vinylgulve med kliksystem eller klikvinyler som de også kaldes er en forholdsvis ny gulvtype på markedet og er grundet sin særlige opbygning både et mere slidstærkt og et mere praktisk gulvvalg end en klassisk rullevinyl, da gulvet på grund af kliksystemet ikke skal fuldlimes til undergulvet. En klikvinyl har den samme gode gangkomfort som en rullevinyl og bidrager desuden til at skabe en god lydakustik i et rum.

Takket være moderne teknik, som gør, at gulvene ikke bare ser ud som den ægte vare, men også har en overfladestruktur der føles som enten træ eller en klinke, er klikvinyler en meget naturtro gengivelse af enten et trægulv eller et klinkegulv.

Laminatgulv

Udover klinker så er laminatgulve helt klart den gulvtype, der har den største slidstyrke og dermed også en god holdbarhed, ikke mindst hvis du vælger et højtrykslaminatgulv. Laminatgulve har derfor også ofte lange garantier som for nogle gulve går helt op til livstid, hvis gulvet lægges i en privat bolig.

Da laminatgulves udseende afgøres af et trykt lag kan laminatgulv i princippet have et hvilket som helt udseende og det findes da også laminatgulve, som er ensfarvede eller mønstrede, men langt de fleste laminatgulve har et udseende, der er inspireret af enten et træ- eller et klinkegulv.

SPC-gulve

SPC-gulve er ikke som sådan en gulvtype, da flere forskellige gulvtyper kan have en SPC-kerne. Grunden til at SPC-gulve er kommet med på denne liste over holdbare gulve er, at gulve med en SPC-kerne har en høj formstabilitet og derfor kan klare at blive lagt på steder med store temperatursvingninger. Det kunne eksempelvis være i en have- eller udestue, hvor temperaturen om vinteren nærmer sig frysepunktet, mens den om sommeren sagtens kan være et godt stykke over 30 grader.

Derudover har de fleste gulve med en SPC-kerne også en høj slidstyrke