Tre tips til at peppe din indretning op
Af Heymedia Partners - 10 Apr 2022
Du kender måske det med at have lyst til, at der skal ske en forandring, men uden rigtigt at vide hvilken. Eftersom dit hjem er det sted du (sandsynligvis) befinder dig flest timer i døgnet, dag ind og dag ud, er dette et oplagt sted at starte. Mange mennesker indretter sig én gang, i forbindelse med at de flytter ind, og lader sig så ellers bare tingene ligne sig selv fremadrettet. Der er da heller ingen grund til at gå og lave alting om hele tiden, men en gang imellem er det godt med lidt forandring for ikke at sidde for meget fast i fortiden – og for ikke at komme til at kede sig. Her kan du finde inspiration til, hvor du kan starte.
Belysning man bemærker
Et godt sted at starte er med belysningen – en essentiel del af ethvert hjem. Dog kan man let forfalde at vælge den samme IKEA lampe, der hænger i alle andre hjem. Det er en smule kedeligt, hvis det gælder alle lamper. Hvis du skal investere i nogle fede lamper, kan du starte med at lede efter nye spisebordslamper. Vælg gerne et par store lamper, der kan få lov til at tiltrække sig opmærksomhed i rummet. Typisk er spisestuen mere simpelt indrettet end stuen, og det giver rum til at lege mere med elementer såsom lamperne. Du kan eksempelvis overveje at købe flere forskellige, der matcher i farve trods et ellers varierende udtryk.
Knald på farverne
En anden ting mange danskere forfalder til er at indrette sig i sort/hvide hjem uden meget kulør på væggene eller nogen andre steder. Hvis det også gælder dig, kan det være at det nu er på tide at få gjort noget ved sagen. Du behøver ikke male alle dine vægge i pangfarver for at få mere farve ind i hjemmet – mindre kan bestemt også gøre det. Eksempelvis kan du forkæle dig selv med månedlige, farverige blomsterbuketter samt en farverig vase med et lækkert mønster. Du kan også vælge at gå på jagt efter fede puder i dine yndlingsfarver. Tænk farver ind i de små ting du køber til hjemmet – det gælder også brødskålen i køkkenet eller sofaskamlen. Der er et utal af muligheder.
Kunst på væggene
En oplagt ting at ændre på, når hjemmet trænger til en opdatering, er den kunst, du har på væggene. Har den hængt der i flere år? Så er det måske på tide at lade noget nyt komme til. Dog behøver du ikke kun bytte ud – du kan også føje nyt til. Det kunne for eksempel være på badeværelset, som tit mangler lidt dekoration.